Kinesisk mur mod kopier

I årevis har Jacob Jensen Design kæmpet mod kinesisk kopiproduktion af bl.a. ure og telefoner. Nu tager firmaet utraditionelle midler i brug for at få de kinesiske myndigheder til at gribe ind.

Flere års sammensparet frustration over, at firmaets design af bl.a. ure og telefoner kopieres af kinesiske virksomheder, får nu Jacob Jensen Design fra Højslev ved Skive til at tage utraditionelle midler i anvendelse.

Med chefdesigner Timothy Jacob Jensen i spidsen har firmaets designere bygget en 250 meter lang kopi af den kinesiske mur - bestående af 5500 bordur-kopier, som i dag i forbindelse med en happening i Skive Lufthavn skal væltes som dominoklodser. Bagefter afleveres de ulovlige ure på den kinesiske ambassade i København med en opfordring til myndighederne om at sætte en stopper for den illegale kopiering...

Læs også
Top job