Greentech vandt i græsk drama

Greentech Energy Systems har trukket sig sejrrig ud af første runde i det retsopgør, der er fulgt i kølvandet på selskabets storstilede satsning på vindmølleparker i Grækenland.


Greentech, der lever af at investere i vindenergi, har sagsøgt sin tidligere græske partner, direktør Emannouel Hatzisavvas, ved retten i Athen med et erstatningskrav på 10 mio. kr. Baggrunden er, at det danske selskab ikke mener, at Hatzisavvas udførte det job, han var bestilt til og fik løn for, da han i perioden 1998-2000 havde ansvar for at stable en delvis Greentech-finansieret vindmøllepark på benene på den græske ferieø Rhodos.

Nu har de græske domstole i en delkendelse afgjort, at Greentech har en reel chance for at få medhold i sit erstatningskrav. Derfor har selskabet fået rettens ord for, at det kan indefryse aktiver til en samlet værdi af 2 mio. euro - 15 mio. kr. - fra Hatzisavvas' besiddelser...

Læs også
Top job