Misinformation om ny købelov

På en indkøbstur til seks butikker med hårde hvidevarer og elektronik fik Jyllands-Posten en række misvisende og forkerte oplysninger om den nye købelov - typisk i den hensigt at sælge en tillægsforsikring.

Fristen til at klage over en fejl i det nye komfur eller fjernsyn er udvidet fra ét til to år. Og i de første seks måneder skal kunderne ikke længere bevise, at de ikke selv har fumlet og forårsaget fejlen. Nu er det sælgernes opgave at bevise det modsatte - eller udføre en gratis reparation.

Den nye købelov, som Folketinget vedtog i foråret, giver på en række områder forbrugerne bedre vilkår. Og det kræver en del fantasi og sproglig kreativitet at forsvare det modsatte synspunkt - nemlig at de danske politikere har forringet kundernes ret til at klage over fejl og få dem repareret uden vederlag...

Læs også
Top job