Værfter har udsigt til ny EU-støtte

Efter årelange forberedelser og intern strid er EU nu ved at være moden til et åbent opgør med Sydkorea om landets statsstøtte til skibsværfterne. Europa har længe beskyldt Sydkorea for at dumpe priserne på nybygning af store fragtskibe i en sådan grad, at den unfair konkurrence lemlæster skibsværfterne i de 15 EU-lande.

Nu er EU's handelskommissær, Pascal Lamy, i færd med at gøre et sidste forsøg på at forhandle sig til en løsning med Sydkorea. Det har Lamy før forsøgt uden resultat, og heller ikke denne gang ser det ud til at lykkes at overtale sydkoreanerne til at efterkomme Europas krav.

Dermed har Pascal Lamy frie hænder til på EU's vegne at klage til verdenshandels-organisationen WTO over Sydkorea over landets påståede statsstøtte til værftindustrien. Samtidig kan EU-landene midlertidigt genindføre støtten til de europæiske værfter - et skridt som ifølge Lamy er nødvendigt for at sikre, at de europæiske værfter kan overleve i den tid det vil tage for WTO at behandle klagen over Sydkorea...

BRANCHENYT
Læs også