Lune tider for pelsavlere

Landets omkring 2500 pelsdyravlere kan se frem til en stabil og lun vinter. Prisen på minkskind holder sig på et nogenlunde fast niveau.

Der gennemføres i denne uge pelsauktion i Copenhagen Fur Center i Glostrup. Auktionshuset er verdens største af sin art og ejes af avlerne selv. Den aktuelle auktion, som er sæsonens sidste, tiltrækker skindopkøbere fra hele verden.

3,5 mio. skind

Konklusionen efter ugens salg, hvor 3,5 mio. skind har været under hammeren, er, at det globale marked for minkskind er stabilt. Stort set alle de udbudte skind blev solgt - men dog til en pris, som ligger 3-4 pct. under den seneste auktion i juni. Forklaringen er, at auktionshuset afregner i danske kroner, mens opkøberne er fokuseret på dollars.

..

BRANCHENYT
Læs også