Airbus flyver forbi Boeing

Airbus er på vej til at overtage Boeings mangeårige position som verdens største producent af civile fly.

For andet år i træk har den europæiske flyfabrik vundet flere ordrer end de amerikanske ærkerivaler fra Boeing, og dermed er der udsigt til, at 2003 bliver året, da der for første gang ruller flere fly ud af produktionshangarerne hos Airbus end fra fabrikshallerne hos Boeing. Det tager nemlig et par år, før ordrerne ender som flyvefærdige passagerfly.

Airbus underskrev sidste år kontrakt om levering af 300 nye fly, mens Boeing kun kunne skrive 251 fly ind i ordrebøgerne. I 2001 blev der hos den europæiske producent indgået aftale om 374 nye fly, mens konkurrenten på den anden side af Atlanten kun fik underskrifter på 328 fly...

Læs også