SAP får Arla Foods som storkunde

SAP Danmark A/S landede mandag en af sine største ordrer nogensinde, da mejeriselskabet Arla Foods besluttede at indføre SAP's virksomhedssystem my.SAP Business Suite.


Beslutningen indebærer, at alle processer i Arla Foods - fra mælken hentes hos landmanden og til mejeriprodukterne står på hylderne i dagligvareforretningerne - bindes sammen af my.SAP Business Suite, der får op til 19.000 Arla-medarbejdere som daglige brugere.

»Vi indfører hele SAP's my.SAP Business Suite-løsning og dækker dermed alt fra indvejning og afregning over produktion, distribution, afsætning og markedsføring i et sammenhængende system. Vi indkører dertil SAP's personalestyringsmodul, økonomisystem og indkøbssystemer og kommer desuden til at benytte os af SAP's løsning til styring af hele forsyningskæden,« siger IT-direktør Anker Mejnertz fra Arla Foods, der med en omsætning på godt 40 mia. kr. er Europas største mejeriselskab...

Læs også