Voksende nervøsitet i oliemarkedet

Der er ikke mangel på olie på verdensmarkedet. De høje råoliepriser er alene resultatet af en spekulation, der ligger uden for OPEC's kontrol, hævder OPEC's generalsekretær. Det argument afvises af Centre for Global Energy Studies i London.

Oliepriserne fortsatte tirsdag den seneste uges stigning, da OPEC's generalsekretær slog fast, at »vi har gjort, hvad der står i vores magt for at hindre priserne i at stige.«

»Vi forsøger ihærdigt at holde råoliepriserne inden for det interval på 22-28 dollars pr. tønde, der hele tiden har været vores mål, men situationen i Venezuela og frygten for en krig mod Irak har umuliggjort denne opgave,« siger generalsekretær Alvaro Silva Calderón fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) til nyhedsbureauet Bloomberg...

Læs også