Tilliden til NEG Micon har fået et knæk

Er der styr på sagerne i NEG Micon? Det spørgsmål stiller aktieanalytikerne sig, efter at vindmøllekoncernen i går meddelte, at overskuddet ikke bliver 350 mio. kr., men snarere 200-225 mio. kr., i det regnskab, der offentliggøres om en måned.

»Hvordan kunne koncernen først opdage de manglende indtægter og de ekstra omkostninger så sent?« lyder spørgsmålet fra alle de analytikere, Jyllands-Posten har talt med.

Adm. direktør Torben Bjerre-Madsen antyder, at en del af forklaringen kan være, at koncernens organisation i Tyskland har tredoblet medarbejdertallet på to år. Han vil ikke umiddelbart give den tyske organisation skylden for miseren, men lover, at der vil blive taget hånd om den. Dertil kommer, at NEG Micon bl.a. har haft ekstra omkostninger på 20 mio. kr. ved at begynde egen produktion af vindmøllenav. Men præcist hvor de ekstra omkostninger ellers er løbet på, kan han endnu ikke sige...

Læs også