Karins helt eget hus

Hus og indretning skal passe til ejerens sjæl, erfarer Karin Sauoma, som levede tre år i hypermoderne indretning, før hun gav efter for sin forelskelse i gamle sager og sin trang til små daglige forandringer.

»Det gik ikke. Efter tre år havde jeg fået nok. Det kunne jo ikke forandres, vel? Når møblerne var sat ind i stuen, kunne de kun stå lige præcis dér. Og der var ikke plads til pynt. Det passede sig jo ikke til den der supermoderne stil. Det var hammerhammer flot. Det var det. Helt sikkert. Men jeg kunne ikke leve i det længere.«

Det gør Karin Saouma heller ikke. Eventyret med de rene linier er forbi. De dyre møbler af de rette designere er solgt. Den 400 kvadratmeter moderne gennemrestaurerede bondegård ligeså. Ud med sort læder og glasborde. Farvel til Le Corbusier og Klaus Wettergren...

BRANCHENYT
Læs også