Kurserne faldt i nervøst marked

Det danske aktiemarked blev sendt til tælling sammen med de andre europæiske børser mandag morgen, mens investorerne holdt vejret forud for offentliggørelsen af våbeninspektørernes Irak-rapport. Sidst på eftermiddagen var KFX-indekset faldet til 188,93 - 4,80 point lavere end forud for weekenden.

Krigsfrygten slog hurtigt købelysten i stykker mandag morgen, og i forvejen var aktiemarkedet sårbar over for de mindste negative påvirkninger, idet aktierne i New York var faldet tilbage fredag aften. Situationen blev forværret af et par nedjusteringer, og ved lukketid havde mange markedsdeltagere helst været dagen foruden.

Monberg & Thorsen og Højgaard Holding kom i søgelyset mandag morgen, da det fællesejede selskab MT Højgaard nedjusterede forventningerne til regnskabsåret 2002 markant. Oprindeligt var der kalkuleret med et underskud før skat i 2002 på 95 mio. kr., men det blev mandag ændret til et minus før skat på 450 mio. kr...

Læs også