Sur finale på ugens handel

Det danske aktiemarked svingede livligt hen over fredagen, men hele tiden under torsdagens slutniveau, da investorerne ikke turde tage større initiativer i lyset af risikoen for en krig i Mellemøsten.

Investorerne i det hjemlige marked fandt heller ingen inspiration i udviklingen på de internationale børser, og aktiviteten var dagen igennem hovedsagelig præget af porteføljejusteringer. KFX-indekset blev sidst på eftermiddagen opgjort til 186,82 - 1,09 point under slutniveauet eftermiddagen før.

SAS tiltrak sig en vis opmærksomhed under fredagens handel, da investorerne fortsatte med at sende aktien ned. Udsigten til øget konkurrence på en stribe destinationer har fået flere investorer til at holde igen med deres købsordrer på SAS-aktien, og endvidere vil markedsdeltagerne gerne se, hvordan det skrider frem med rationaliseringsplanerne i det skandinaviske luftfartsselskab...

BRANCHENYT
Læs også