Kursfald i nervøst marked

Investorerne har svært ved at manøvrere i de internationale aktiemarkeder, fordi usikkerheden om den kommende retning fortsat er stor.

Mens markedsdeltagerne hele tiden følger politikernes agitation for eller imod et væbnet angreb mod Irak, forsøger de at greje konsekvenserne af en eventuel krig. Udsigten til en regulær krig mellem USA og Irak virkede bestemt ikke befordrende for købelysten, og derfor blev det endnu en gang minusserne, der fik overtaget på de europæiske børser under mandagens handel.

Trods mismodet på børserne i Europa havde dagen sine positive indslag, og ved lukketid havde flere defensive aktier klaret sig ganske pænt. Investorerne fokuserede i højere grad på de defensive aktier inden for forsynings-, fødevare- og medicinalbranchen, fordi disse sektorer ikke er så følsomme over for krige og økonomiske konjunktursvingninger...

BRANCHENYT
Læs også