Øget fokus på bankerne

Det danske aktiemarked hægtede sig på de positive takter, der kendetegnede aktiviteten på de europæiske aktiebørser mandag, og ved lukketid var KFX-indekset steget 0,81 point til 185,12.

Forud for weekenden var det amerikanske aktiemarked sluttet med pæne plusser, hvilket inspirerede investorerne i Europa til at fylde lidt ekstra i porteføljerne. Endvidere nød de hjemlige aktier godt af det øgede håb om en fredelig løsning på Irak-krisen.

Bankerne var genstand for pæn interesse dagen igennem, da investorerne trimmede deres porteføljer forud for offentliggørelsen af regnskaberne fra Danske Bank og Nordea. I Europa klarede flere bankaktier sig godt, og det smittede af på Danske Bank, der sluttede 1 kr. højere i kurs 113,50. Nordea lå ligeledes lunt, og ved lukketid var aktien steget til kurs 32 - 1 point højere end fredag eftermiddag...

Læs også