Pæne stigninger i markedet

Skrantende aktiebørser og frygt for en langvarig krig i Irak sendte hurtigt obligationsmarkedet tilbage i rollen som investorernes foretrukne tilflugtssted, og mandag eftermiddag var det blevet til solide plusser til de hjemlige papirer.

Over weekenden svirrede det med forlydender om, at de allieredes tropper var blevet beordret til at holde pause under deres fremrykning mod Bagdad. Rygterne blev dog dementeret af den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, der gjorde opmærksom på, at de allieredes kampagne til afvæbning af Saddam Hussein gik efter planen.

Investorerne har dog svært ved at forholde sig roligt under de nuværende konditioner i de finansielle markeder, fordi flere og flere frygter, at krigen i Irak bliver en længerevarende affære. Udsigten til en langtrukken konflikt skræmmer især aktieinvestorerne, fordi den øger usikkerheden om den økonomiske udvikling og genner forbrugerne væk fra større indkøb...

BRANCHENYT
Læs også