Enighed om skolepraktik

LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er blevet enige om fremtiden for den omstridte skolepraktik. Dermed er den største "tidsel" forud for forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne ryddet af af vejen. Aftalen betyder, at skolepraktikken bevares. Det er en stor indrømmelse fra arbejdsgiverne, der hidtil har krævet ordningen afskaffet. Dels fordi kvaliteten af skolepraktikken efter arbejdsgivernes opfattelse var for ringe, og dels fordi arbejdsgiverne har en udgift på rundt regnet en milliard kr. om året til ordningen. Det er dog aftalt, at antallet af elever i skolepraktik skal reduceres væsentligt.

Skolepraktikken giver elever garanti for, at de kan afslutte deres uddannelse til for eksempel tømrer eller snedker, selv om de ikke kan få en praktikplads på en virksomhed. /ritzau/

BRANCHENYT
Læs også