Danmark i strid med EU-regler

Flere tusind danske lønmodtagere står uden krav på at blive hjemme på barnets første sygedag.

Det er konsekvensen af, at dele af et ni år gammelt forældreorlovsdirektiv fra EU ikke er gennemført ved dansk lov men udelukkende gennem en aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og hovedorganisationen LO. De omkring 30 pct. af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked, som ikke er dækket af en overenskomst, er ikke omfattet af aftalen.

Kristelig Fagforening har oplevet flere eksempler på medlemmer, der har fået problemer med arbejdsgiveren, fordi de har troet sig i deres gode ret til at tage barnets første sygedag. Fagforeningen har nu skrevet til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at få hele forældreorlovsdirektivet skrevet ind i den danske lovgivning. »Som det er nu, kan man ikke være sikker på, at man kan få lov at blive hjemme på barnets første sygedag, eller at man er beskyttet mod at blive fyret, hvis man er indlagt på sygehuset i mere end en uge. Det kan ikke være rigtigt, at der ikke gælder samme sikkerhed for alle,« siger Mogens Stig Nielsen, landsformand for Kristelig Fagforening...

BRANCHENYT
Læs også