Lettelse på børserne

Koalitionens fremrykning i Bagdad gav kursstigninger både på Fondsbørsen og på de udenlandske børser

Siden krigen i Irak brød ud for snart tre uger siden, har aktiehandlerne siddet klistret til CNN og andre nyhedskanaler med konstant opdatering om udviklingen på slagmarken. Ét og kun ét har været i fokus for beslutningerne om køb og salg, og derfor var der også kontant afregning, da de amerikansk-britiske styrker i går begyndte fremrykningen i selve den irakiske hovedstad Bagdad og byen Basra. Kurserne både på København Fondsbørs og på børserne i en række andre lande steg mærkbart.

»Det skyldes en forventning om, at krigen nu er hurtigere overstået, end man måske havde frygtet. Krigen er det eneste, der er i fokus lige nu. Udviklingen på børserne bølger frem og tilbage alt efter, hvordan det går på slagmarken,« siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian...

BRANCHENYT
Læs også