Kort nyt

Arbejdsløse på efterlønLEDERE Hver anden chef på 60 eller 61 år tvinges til at gå på efterløn, skriver månedsmagasinet, Lederne. De pågældende er i forvejen uden arbejde og vælger derfor efterlønnen.

Konklusionen stammer fra en medlemsundersøgelse foretaget af Ledernes Hovedorganisation. Kun 38 pct. af de 60-årige medlemmer af organisationen, der i 2002 gik på efterløn, havde arbejde. Resten var enten arbejdsløse eller på overgangsydelse.

Mere socialt ansvar

JOB De danske virksomheder er blevet bedre til at tage et socialt ansvar, og medarbejderne forventer, at der bliver taget særlige hensyn, hvis de kommer ud for langvarig sygdom. Samtidig er der oprettet flere skånejob. Det viser Socialforskningsinstituttets undersøgelse af lønmodtagernes syn på virksomhedernes sociale engagement, skriver bladet Finans.

Unge til erhvervsuddannelser

UDDANNELSE Flere unge søger erhvervsuddannelserne, medens HTX - Højere Handelseksamen - taber terræn, skriver Net-magasinet Delta. Tal fra handelsskolerne viser, at søgningen til erhvervsuddannelserne er vokset med mere end de to pct., som ungdomsårgangen er vokset.

Kvinder på toppen

LEDELSE Godt halvdelen af Nykredits medarbejdere er kvinder, men kun to ud af 10 ledere er kvinder. Men det er ikke ensbetydende med, at kvinderne ikke vil have lederjob, viser en undersøgelse.

..

BRANCHENYT
Læs også