Dollaren sivede

Den amerikanske dollar mistede lidt af sin nyvundne styrke under tirsdagens handel, da investorerne ikke kunne modstå fristelsen til at realisere gevinster oven på den seneste styrkelse. Ved 16-tiden var kursen på dollaren faldet til 695,50 kr. mod 699,00 kr. aftenen forinden.

Koalitionens tropper fortsatte deres fremrykning i Bagdad natten til tirsdag, og under formiddagens handel indløb der rygter om, at Saddam Hussein og hans to sønner skulle være blevet dræbt under et bombeangreb. Hvis der er hold i rygterne, kan det rykke afslutningen på krigen endnu et skridt nærmere, hvilket under normale omstændigheder ville have hjulpet dollaren.

Men under tirsdagens handel kunne indikationerne på en snarlig afslutning på krigen ikke trække dollaren op - måske fordi en hurtig afslutning allerede var indregnet i kursen...

BRANCHENYT
Læs også