Pædagoger og sygeplejersker i kampvalg

Med FTF-formand Anker Christoffersens beslutning om ikke at genopstille til posten på kongressen i november er der lagt op til kampvalg i funktionærernes og tjenestemændenes faglige paraplyorganisation

Både sygeplejerskerne og pædagogerne går efter at blive de næste til at besætte i formandsstolen for 450.000 funktionærer og tjenestemænd. Dermed er der lagt op til kampvalg på kongressen i november, efter at FTF-formand Anker Christoffersen i går varslede sin afgang.

Trykkede på knappen

Knap var pressemeddelelsen om FTF-formandens farvel sendt i omløb, før næstformand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen trykkede på knappen og offentliggjorde sit kandidatur til formandsposten inklusiv et decideret valgoplæg. Men også pædagogernes formand i BUPL, Bente Sorgenfrey, går efter formandshvervet i funktionærernes og tjenestemændenes hovedorganisation, FTF. Hun har endnu ikke officielt meldt sig på banen, men siger til Jyllands-Posten, at hun vil meddele sit kandidatur på fredag, når FTF holder forretningsudvalgsmøde.

..

BRANCHENYT
Læs også