Sundhed til discountpris

På fire år er priserne på sundhedsforsikringer blevet mere end halveret. Årsagen er bl.a., at kun 5-8 pct. af de 250.000 forsikrede gør brug af deres policer. Alligevel topper forsikringerne på hitlisten over danskernes mest foretrukne frynsegoder. Men de lave priser er kun en stakket frist.

Et veritabelt hundeslagsmål mellem forsikringsselskaberne om en stor luns præmier til en værdi af mindst 500-600 mio. kr. om året har medvirket til, at det nu er blevet billigere end nogensinde for danskerne at købe sig til behandlinger på landets privathospitaler.

Prisen for en skrabet udgave af de populære sundhedsforsikringer er nu i flere selskaber nede under de magiske 1000 kr. om året, og det er langt under halvdelen af, hvad de kostede for bare fire år siden...

BRANCHENYT
Læs også