Flotte USA-tal

Investorerne satsede på fine nøgletal fra USA fredag eftermiddag, hvilket holdt interessen for den amerikanske dollar ved lige først på dagen. Og da formodningerne viste sig at holde stik, rykkede dollaren endnu en tak op ad, så kursen ved 16-tiden lå omkring 693,95 kr. mod 687,75 kr. torsdag aften.

Dagen før havde såvel de amerikanske handelstal som understøttelsesanmodningerne i USA overrasket investorerne i positiv retning, og det var med til at skrue forventningerne op til fredagens tal. Desuden havde et mindre kendt optimisme-indeks fra Technometric Institute of Policy & Politics vist en markant fremgang i april, hvilket var med til at forstærke opfattelsen af, at der lurede positive overraskelser forude.

Den første overraskelse kom i form af en uventet stor fremgang i det amerikanske detailsalg i marts. I løbet af marts var omsætningen i butikkerne og restauranterne i USA steget med 2,1 pct. i forhold til måneden forinden - en stigning, der lå langt over de mest optimistiske prognoser...

BRANCHENYT
Læs også