Færøsk kraftpræstation

Det færøske færgerederi Smyril Line er sluppet helskindet gennem første fase af et usædvanligt nybyggeri.

Resultatet, en ny passager- og fragtfærge til 700 mio. kr., blev i weekenden indsat på sin sejlrute, der forbinder Hanstholm og Færøerne med Shetland, Norge og Island. Færgen ventes at give rederiet en vækst på 30 pct. allerede i år.

Undervejs har der ellers været frygt for, at projektet mislykkedes. Opgaven tappede rederiet økonomisk, og det var tæt på en konkurs. Hvis ikke erhvervsfonde og investorer - alle med rødder i de nordatlantiske øer - havde troet på ideen og på kaptajn Oli Hammer, som er drivkraften bag Smyril Line og direktør for rederiet, var færgebyggeriet formentlig ikke gennemført...

BRANCHENYT
Læs også