Jyske Bank satte rekord

Investorerne i det hjemlige marked fandt inspiration i de positive takter, der kendetegnede udviklingen på de europæiske aktiebørser under onsdagens handel. Købelysten fejlede intet, og i løbet af dagen blev det til pæne plusser på en række tunge aktier, hvilket fik KFX-indekset til at slutte 3,87 point højere i 203,97.

A.P. Møller Gruppen var igen blandt bidragsyderne til indeksets optur, da D/S Svendborg B sluttede 1400 kr. højere i kurs 86.600, og D/S 1912 B rundede dagen af i kurs 60.200 - 1600 kr. over tirsdagens slutkurs.

Flere investorer var onsdag begyndt at spekulere i nye EU-regler, der i løbet af sommeren ventes at forbyde ældre enkeltskrogede tankskibe. Et eventuelt forbud vil være en stor fordel for A.P. Møller Gruppens moderne flåde af dobbeltskrogede tankskibe, og på den baggrund gav investorerne de to rederiaktier et løft...

BRANCHENYT
Læs også