God stemning trak aktierne op

Investorerne på de europæiske aktiebørser virkede veloplagte onsdag morgen, og hen over dagen vandt flere ledende indeks støt og roligt højde. Toppen blev taget af stigningerne sidst på eftermiddagen, men det forhindrede ikke børserne i at efterlade et generelt positivt indtryk.

Drivkraften bag onsdagens stigninger i Europa var blandt andet tilfredshed med de seneste regnskabsmeddelelser fra amerikanske virksomheder, der endnu en gang havde overrasket i positiv retning. Men på baggrund af de slappe økonomier i Europa tvivlede handlerne på, at stigningerne kunne holde, og derfor manede de til forsigtighed.

Under onsdagens handel var der udbredt interesse for de finansielle aktier, og adskillige forsikringsaktier klarede sig godt. Det skyldtes, at de seneste stigninger på børserne har gjort forsikringsselskabernes store beholdninger af aktier mere værd og dermed selskaberne mere solvente...

BRANCHENYT
Læs også