Svækket yen

Yennen tabte yderligere højde i onsdagens marked, hvor investorerne solgte ud af deres japanske valuta og i stedet kanaliserede midlerne over i euroen. Under formiddagens handel blev yennen sendt ned, hvorefter den stabiliserede sig, og onsdag ved 16-tiden blev den handlet til 5,6300 kr. mod 5,6520 kr. aftenen forinden.

Hovedparten af de udbudte yen kom fra japanske investorer, og specielt pensionskasserne skulle, ifølge valutahandlerne, have været flittige på salgssiden. Begrundelsen for salget af yen til fordel for euroen var et udtalt ønske om at opnå en bedre forrentning af investeringerne. For selv om renten i eurozonen kun er 2,50 pct., er der stadig et stykke ned til den japanske ledende rentesats, der er tæt på nul.

Bortset fra udsigten til bedre forrentning ved at placere midlerne i euro var yennen tynget af de triste tendenser, der i øjeblikket præger den japanske økonomi og banksektor. Begge dele har kendt bedre dage, og situationen har fået mange japanske investorer til at kigge sig om efter nye græsgange...

BRANCHENYT
Læs også