Ekspert: Sidste udkald for Magasin

Effektiviseringer i stormagasinet Magasin er en nødvendighed, for at koncernen kan overleve - og ændringerne burde være sket for mange år siden. Det vurderer detailhandelsekspert Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia.

Han mener, at det er på høje tid at få omstillet butikkerne til den virkelighed, der eksisterer anno 2003, men hvis det gøres fornuftigt, kan Magasin sagtens overleve som stormagasin med færre ansatte.

»Detailhandlen har ændret sig voldsomt de seneste år. I gamle dage var Magasin det store varehus, hvor man kunne købe alverdens fortræffeligheder. Men stormagasinet er kommet i klemme mellem på den ene siden de mange specialbutikker, der er dukket op i byerne. Og på den anden side den store gruppe af prisorienterede butikker, hvor man kan købe massesalgsvarer billigt. Begge har taget kunder fra Magasin,« siger Bruno Christensen...

BRANCHENYT
Læs også