SAS: Færre ture til Kina

Frygten for lungesygdommen SARS har medført så voldsom passagerflugt på ruten til Beijing, at SAS skærer halvdelen af afgangene til den kinesiske hovedstad væk. Også flyvningerne til Bangkok i Thailand bliver reduceret, fordi der er en generel afmatning af trafikken til Asien.

SAS taber op mod en million kr. om dagen på at flyve med mere end halvtomme fly på ruten til Beijing. På mange afgange har der været færre end 50 passagerer på de store Airbus 340 fly, der har 256 sæder om bord. Normalt er flyene ellers næsten fyldte på denne tid af året, men afbestillingerne er væltet ind de seneste uger, og der er kun få nye reservationer.

»Med den manglende efterspørgsel kan vi ikke opretholde fuldt trafikprogram, og derfor flyver vi fra 6. maj kun hver anden dag til Beijing, og det er en halvering i forhold til det normale program, hvor vi har daglige afgange,« siger informationschef Troels Rasmussen, SAS...

BRANCHENYT
Læs også