Fine regnskaber trak børserne op

Stemningen var i top på de europæiske og amerikanske aktiebørser under mandagens handel, da strømmen af positive regnskabsmeddelelser fortsatte, og investorerne glædede sig over de faldende oliepriser. Stigningerne satte for alvor ind midt på eftermiddagen, da markederne i New York viste styrke, og ved lukketid i Europa var de ledende indeks steget.

Positive overraskelser på regnskabsfronten lagde en af grundstenene til mandagens optur, for mens de økonomiske nøgletal gang på gang skuffer i denne kolde tid, så varmer investorerne sig ved kvartalsmeddelelserne. Resultaterne er sjældent imponerende, men så længe de bare er bedre end ventet, formår de at skabe glæde.

Oliepriserne faldt yderligere mandag til stor glæde for såvel virksomheder som investorer, der kunne se, hvordan omkostningerne faldt i de selskaber, der bruger meget olie. Det giver mulighed for bedre indtjening i selskaberne og derved basis for den vækst, der skal drive et kommende økonomisk opsving. Samtidig ligger de faldende oliepriser en dæmper på inflationen til gavn for både aktie- og obligationsinvestorerne...

BRANCHENYT
Læs også