SARS rammer danskejet lufthavn

Den frygtede lungesygdom SARS går nu hårdt ud over trafikken i den kinesiske Meilan Lufthavn på øen Hainan, som Københavns Lufthavne A/S ejer 20 pct. af. Flere ruter er lukket, og antallet af passagerer ventes at falde yderligere i de kommende uger, fordi kineserne i stor stil bliver hjemme for at undgå at blive smittet.

Hainan Meilan Airport Company advarer i en meddelelse til fondsbørsen i Hong Kong om, at sygdommen har ført til et fald i trafikken.

Det går samtidig ud over omsætningen i butikker og restauranter i lufthavnen. Ledelsen i det kinesiske lufthavnsselskab meddeler, at det i lyset af den usikkerhed, der præger udbredelsen af SARS, ikke er muligt at sætte beløb på, hvordan det vil påvirke indtjeningen...

BRANCHENYT
Læs også