KFX lavere trods godt nyt fra USA

Det danske aktiemarked faldt torsdag eftermiddag ned i negativt terræn, idet KFX-indekset fulgte den sivende tendens i Europa, hvor flere aktiebørser lå lavere.

Det lykkedes aldrig de danske aktier at komme sig oven på dagens minus, selv efter at stemningen på de europæiske aktiemarkeder vendte efter positivt nyt fra USA.

De fleste aktiemarkeder i Europa lå lavere efter offentliggørelsen af et noget skuffende tillidstal fra eurozonen, hvor den overordnede tillidsindikator var faldet til indeks 98, hvilket var lidt lavere end prognosen på 98,4. Men da det torsdag eftermiddag viste sig, at bruttonationalproduktet i USA helt uventet var steget med 2,4 pct. i andet kvartal samt at antallet af understøttelsesanmodninger i forrige uge var faldet med 3000, så vendte markedsstemningen, og det gavnede de europæiske aktier. Herhjemme havde investorerne dog ikke nok tid til at omstille sig, og KFX måtte derfor slutte 0,02 point lavere...

Læs også