Plan for nødområder skaber uro

Et Danmarkskort med 14 steder opmærket som nødområder for havets havarister har bragt sindene i kog. Frygten for olieforurening og ødelæggelse af naturværdier lurer i de kommuner og amter, som bliver berørt af Miljøstyrelsens plan for nødområder i danske farvande.


Planen skal nu diskuteres med miljøorganisationer, rederiforening, amter og kommuner. Slutresultatet kan meget vel ende med, at der udpeges langt flere steder. En endelig afgørelse skal foreligge senest 5. februar 2004, som er fristen for at opfylde et EU-direktiv om nødområder til søs.

»Det kan være en fordel at udpege få områder. Så bliver ikke så mange berørt. Omvendt kan det være en fordel at udpege mange, så havaristerne ikke skal slæbes så langt,« siger kontorchef i Miljøstyrelsen, Jørgen Magner. Han nævner op til 30 nødområder som en mulighed...

Læs også