Tysk vejskat udskydes i to måneder

De første to måneder bliver en gebyrfri indkøringsperiode. Den tyske regering har besluttet at udskyde opkrævningen af den omstridte vejskat for lastvogne med to måneder. Dermed lytter tyskerne til kritik fra blandt andre de danske vognmænd.

Den tyske trafikminister Manfred Stolpe og virksomheden Toll Collect, som står bag det praktiske omkring vejskatten, meddelte torsdag, at betalingen af afgiften er udskudt til 2. november i år. Planen var ellers, at vejskatten skulle træde i kraft allerede 31. august. Tyskerne slår dog også fast, at selve systemet omkring vejskatten iværksættes som planlagt ved udgangen af denne måned. De første to måneder bliver en gebyrfri indkøringsperiode.

Den tyske vejskat kaldet maut for tunge køretøjer har længe været stærkt omdiskuteret og kritiseret. I sidste uge besluttede EU-Kommissionen også at indlede en omfattende undersøgelse af den tyske regerings planer om at give kompensation i milliardklassen for afgiften til landets egne vognmænd. Kommissionen mistænker det for at være ulovlig statsstøtte og skabe ulige konkurrence for de udenlandske vognmænd...

Læs også