LEGO skifter ITpartner

LEGO har IBM som global IT-samarbejdspartner i forbindelse med en omlægning af sin IT-infrastruktur. Dermed er den hidtidige partner, HP-Compaq, ude af billedet i legetøjskoncernen.

LEGO Company henter store besparelser med den nye aftale. Dels har LEGO Company formået at udnytte kampen mellem IBM og nyfusionerede HP-Compaq til at få en god pris (om end parterne ikke vil offentliggøre prisen), dels indebærer aftalen en kraftig konsolidering af koncernens IT-platform, som betyder, de samme opgaver nu kan løses med en syvendedel af det antal servere, LEGO Company havde i brug før

Løsningen kaldes e-business on demand (e-business efter behov), og betyder, at LEGO Company kan sænke omkostningerne i forbindelse med driften af sin IT-infrastruktur samtidig med, at løsningen tillader LEGO at justere sin IT-kapacitet, så den matcher sæsonmæssige udsving i markedets efterspørgsel. LEGO skal kun betale for det reelle forbrug og har permanent yderligere kapacitet til rådighed, som kan tages i anvendelse i perioder, hvor kundernes efterspørgsel topper...

Læs også