< Ingen rubrik >

<<p>

Fremgang i norsk finans NORGE Norges største finanskoncerner, bl.a. bankerne DnB og Gjensidige NOR, fik et højere overskud for andet kvartal end forventet, men er dog stadig forbeholdne med hensyn til fremtidsudsigterne. Forsikringsselskabet Storebrand vendte også tilbage til overskud i andet kvartal og følger dermed tendensen med forbedrede resultater hos mange finanskoncerner i Europa. Driftsresultatet før skat hos DnB steg i april-juni med 73 pct. til 949 mio. norske kroner (851,7 mio. kr.) i forhold til samme periode sidste år, hvilket var højere end forventet takket være øgede finansielle indtægter. Reuters Cyprioterne i budget-knibe CYPERN Cypern vil i næste uge komme med et løfte til EU om at reducere sit underskud på statsbudgettet til under 2 pct. af bruttonationalproduktet inden 2006. Andreas Charalambous, der er chef for finansministeriets afdeling for økonomiske analyser og EU, siger, at løftet vil være indeholdt i et økonomisk konsolideringsprogram, som landet vil sende til EU. Cypern, der træder ind i EU til maj næste år, kæmper med en kraftig stigning i underskuddet på statsbudgettet, som ventes at nå op på 5,4 pct. i år. Regeringen er nødt til at reducere dette tal til 3 pct. eller derunder for at kunne tilslutte sig euroen i 2007. Reuters Synthes-Stratec vil have Mathys SCHWEIZ Det schweiziske firma Synthes-Stratec, der producerer implantater, vil købe konkurrenten Mathys Medical for 1,5 mia. schweiziske franc (7,2 mia. kr.) i kontanter og aktier, hvilket fik selskabets aktier til at stige trods et underskud i første kvartal. Analytikere siger, at handlen vil øge overskuddet og give virksomheden afgang til flere markeder. Reuters Virusramte investeringer KINA De udenlandske investeringer i Kina faldt i juli 38 pct. i forhold til samme periode sidste år, og væksten i eksporten er også bremset en smule, idet efterdønningerne af SARS er begyndt at bide sig fast. De udenlandske investeringer lå i årets syv første måneder på 33,4 mia. dollars (219,4 mia. kr.), hvilket er en stigning på 26,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Reuters Skandias spareplan populær SVERIGE Den svenske forsikringskoncern Skandia meddeler, at den har opnået en større omsætning end forventet, og at virksomheden vil iværksætte en ny runde besparelser, der ventes afsluttet i 2004. Meddelelsen fik selskabets aktier til at stige med 7 pct., og mange investeringsrådgivere udtrykte tilfredshed med Skandias nye spareplan. Driftsoverskuddet for andet kvartal faldt til 1,03 mio. svenske kroner (826 mio. kr.) mod 1,66 mia. s. kr. for et år siden. Reuters Værftsgigant med ordreboom SYDKOREA Hyundai Heavy Industries Co., der er verdens største værftsvirksomhed, kunne notere sig et større kvartalsvist overskud, hjulpet frem af et rekortstort antal ordrer på skibe. Firmaet meddelte allerede i juni, at det havde overskredet sit årlige mål for udenlandske skibsordrer på 3 mia. dollars (19,7 mia. kr.), hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til i fjor. Hyundai Heavy kom ud af andet kvartal med et nettooverskud på 29,28 mia. won (163,7 mio. kr.) mod et overskud på 25,87 mia. won i samme periode sidste år. Omsætningen lå på 1,91 trio. won sammenlignet med 1,854 trio. won sidste år. Virksomheden siger, at den forventer at vinde nye ordrer for 7,3 mia. dollars i år, hvilket er 26,9 pct. flere end i 2002. Reuters Martin Leach fra Ford til Fiat ..

Læs også