Medicinrazzia i landbruget

Landmænd med dyrebesætninger kan den kommende uge forberede sig på uanmeldt besøg af ansatte fra Fødevaredirektoratets Medicinrejsehold, der tager på razzia rundt om i landet på jagt efter ulovlig brug af medicin i landbruget.

Medicinrejseholdet vil med bistand fra de lokale fødevareregioner opsøge et ukendt antal landmænd for at kontrollere, om landmændene har styr på deres medicinforbrug, og at dyrlægeloven og medicinbekendtgørelsen overholdes.

Razziaen er Medicinrejseholdets første større indsats, siden det blev oprettet tidligere på året for at styrke kontrollen med brugen af medicin i landbruget. Det skete i forlængelse af en sag, hvor en svineproducent i Præstø fik beslaglagt store mængder af medicin og siden blev idømt en bøde på 40.000 kroner for at have brugt ulovlig medicin til sine grise. Sagen fik fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) til at varsle stramninger i kontrollen med såvel landmænds som dyrlægers brug af medicin til dyr...

Læs også