Dyr pause med Pauselån

Nykredit har døbt de nye afdragsfrie realkreditlån, der bliver indført fra 1.oktober, for pauselån. Og ligesom hos konkurrenten Realkredit Danmark bliver det muligt at få afdrags-pauser på op til i alt 10 år i alle typer lån: Både rentetilpasningslån og almindelige 30-årige obligationslån.

Desuden indfører Nykredit et såkaldt stående 10-årigt pauselån. Her betaler man ingen afdrag, men kun renter, hvorefter hele hovedstolen forfalder til betaling - eventuelt ved optagelse af nyt lån - efter de 10 år.

Men den afdragsfri periode koster, for i virkeligheden er afdrags-pausen en form for forlænget eller ekstra lån. Det viser Nykredit egne tal tydeligt: På et almindeligt 30-årigt obligationslån på en million kr. løber den samlede nettoydelse over 30 år op i 1.778.718 kr. På det samme lån, men med de første 10 år som afdragsfri, er den samlede nettoydelse 1.944.359 kr. - altså 165.641 kr. mere...

Læs også