Tre kæmper om milliard-ordre

Tre selskaber er med i finalen om et af de største IT-projekter i det offentlige. I løbet af de kommende år skal stat, amter og kommuner bruge mellem én og to milliarder kroner på at digitalisere de mange dokumenter, som hver dag bliver håndteret på offentlige kontorer.

Papirgangen skal gøres elektronisk for at øge effektiviteten og fremtidssikre administrationen. Det skal være muligt at sende papirer, dokumenter, sager og forespørgsler på tværs af kommuner, amter og staten.

En bedømmelseskomité har nu udpeget tre finalister, som er med i opløbet om at få de velvoksne ordrer. CSC, Accenture og Software Innovation er alle gået videre. I løbet af efteråret vil en bedømmelseskomité så afgøre, om der bliver en, to eller tre vindere - det eneste, som er sikkert, er, at der bliver minimum én vinder...

Læs også