Stærk dollar

Dollaren styrede begivenhederne i mandagens valutamarked, hvor forventningerne om fremgang i USA's økonomi fik investorerne til at fokusere på den amerikanske valuta.

En pæn styrkelse blev det til over dagen, og ved 16-tiden var kursen på dollars steget til 665,35 kr. mod 660,35 kr. forud for weekenden.

Der var ingen nøgletal af betydning til investorerne mandag, men mange lunede sig fortsat ved fredagens indikatorer fra USA, hvor specielt en uventet stor stigning i industriproduktionen skabte opmuntring. Desuden havde en lille stigning i de amerikanske forbrugerpriser været med til at nedtone frygten for deflation i USA, og derfor var investorerne allerede fra morgenstunden mandag interesseret i dollaren...

Læs også