Olieselskaber forlanger skatterabat

Olieselskaberne i den norske del af Nordsøen forsøger nu at presse den norske regering til markante skattelettelser. Sammen har de udarbejdet en redegørelse, som argumenterer for en sænkning af marginalskatten på nye olieprojekter fra 78 til 53 pct.


Ifølge den norske erhvervsavis Dagens Næringsliv er der betydelig modstand i det norske finansministerium mod at sænke skatten. Baggrunden er frygt for at mindske tilstrømningen af penge til den norske oliefond, der ifølge den seneste opgørelse nu indeholder værdipapirer og kontanter til en samlet værdi på over 700 mia. kr.

A.P. Møller

Udmeldingen fra nord kommer samtidig med, at den danske regering forhandler med A.P. Møller om at få flere penge fra Nordsøen kanaliseret ned i den danske statskasse. Derfor er den norske skatteoffensiv ved at blive indviklet i slutspurten for de danske forhandlinger, hvor erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) den første oktober skal fremlægge en redegørelse over for Folketinget.

Følger udviklingen

»Vi følger udviklingen i Norge nøje,« fastslår underdirektør Anders Würtzen fra Mærsk Olie og Gas på vegne af den danske operatørforening.

..

Læs også