Ny viden skal ud til virksomheder

Der skal sættes fuld fart på spredningen og anvendelsen af ny viden, der udvikles som følge af danske forskeres arbejde. Det mener regeringen, der med en ny handlingsplan vil skabe en langt stærkere forbindelse mellem forskning og erhvervsliv, end det er tilfældet i dag.

Med planen "Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura" fremsætter regeringen 20 initiativer fordelt på seks hovedområder. De skal tilsammen sikre, at Danmark forbedrer sig betydeligt, når det gælder udnyttelsen af for eksempel universiteternes viden. Ifølge regeringens målinger ligger Danmark nemlig nede i det internationale gennemsnit på dette område.

»Det er spild af samfundets ressourcer, at vi i Danmark er så dårlige til at udnytte landets fremragende forskning. Der er et stort potentiale for at styrke samspillet mellem offentlig forskning og erhvervsliv,« mener videnskabsminister Helge Sander (V)...

BRANCHENYT
Læs også