Vestas vinder ordrer i Portugal

Vestas er på vej tilbage på det iberiske marked efter frasalget af sin ejerandel af den spanske vindmølleproducent Gamesa.

Med en kontrakt på leverance af 17 store møller med et vingefang på 80 meter og option på yderligere 12 af slagsen til Portugal begynder den solrige halvø igen at blæse ind som en synlig størrelse i regnskabet hos verdens største vindmølleproducent.

Værdi af 425 mio. kr.

Benyttes optionerne fuldt ud regner Vestas med at kunne hive mere end 425 mio. kr. hjem til kassen, hvor langt hovedparten af pengene vil falde til næste år. Umiddelbart ingen herregård for en virksomhed, der næste år forventer at omsætte for over 14 mia. kr. Men alligevel er der tale om en markedsvending. Siden frasalget af Vestas' ejerandele i Gamesa i december 2001 har Vestas sammenlagt kun solgt vindmøller med en effekt på 17 MW til det portugisiske og spanske marked svarende til under en tredjedel af det, som virksomheden nu har udsigt til at afsætte i Portugal med den nye ordre.

..

BRANCHENYT
Læs også