Codan belastet af rygter om frasalg

Forsikringskoncernen Codan forbedrer sit halvårsoverskud med over 900 mio. kr. Samtidig verserer rygter om salg stadig mere intenst.

Vedvarende rygter om, at Codan er energisk efter at sælge sit liv- og pensionsselskab, belaster medarbejderne og skaber utryghed.

Administrerende direktør Jens Erik Christensen har den seneste måned igen og igen svaret, at han ikke kommenterer den slags rygter, og da han torsdag fremlagde resultatet for årets første seks måneder, erkendte han, at den megen opmærksomhed på et frasalg er en stor psykologisk belastning for forsikringskoncernen. Direktøren har imidlertid ikke tænkt sig at ændre på sin kommunikationsstrategi, og han vil således heller ikke afvise, at pensionsselskabet er til salg..

BRANCHENYT
Læs også