Industriens mødested og legeplads

732 danske og udenlandske udstillere er fra i morgen på plads i Herning. Den hjemlige industri vil for en stund atter åbne sit solide mødested gennem 40 år.

Her gør virksomhederne sig til for at møde nye kunder og få ordrer med hjem, så der kan komme mere fart i produktionen.

"HI IndustriMessen 2003" åbnes tirsdag morgen i Messecenter Herning af adm. direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss, der er hovedtaler sammen med bl.a. formanden for Håndværksrådet, Poul R. Ulsøe. Ifølge koncernchefen for landets førende industrigigant er en fagmesse i den globaliserede verden fortsat et vigtigt mødested. Og det trods ny digital teknik og andre moderne kommunikationsformer: »Store fagmesser er vigtige for producenter, der kan få lejlighed til at præsentere deres nyheder. For kunderne er det omvendt alle tiders lejlighed til at se, hvad der rører sig og tilbydes. En fagmesse skal gerne sparke noget i gang, så begge parter får noget med hjem,« siger Jørgen Mads Clausen, Danfoss...

BRANCHENYT
Læs også