Mærsk-aktier trak KFX i minus

Det danske aktiemarked faldt under mandagens handel, idet kursfald hos tungvægteren A.P. Møller-Mærsk var med til at trække KFX i minus. Stemningen var ellers overvejende positiv blandt de europæiske aktiebørser, hvor flere havde kommet sig oven på fredagens skuffende jobtal fra USA.

Fald i A og B-aktierne hos A.P. Møller-Mærsk på henholdsvis 700 kr. og 1000 kr. til kurserne 43.700 og 45.600 bidrog under dagens handel med et minus, som ikke kunne opvejes, idet plusserne var behersket på grund af få positive virksomhedsspecifikke nyheder.

Luftfartsselskabet SAS meddelte mandag, at selskabet fra d. 2 november vil åbne en ny rute fra København til Kristiansand i Norge. Beslutningen er taget efter afslutningen af rutesamarbejdet med Maersk Air, og det vil i fremtiden betyde, at SAS kommer i direkte konkurrence med Mærsk, som også vil have tre afgange om dagen. På ruten vil SAS indsætte en propeflyver af typen De Havilland Q400, som kan transportere 72 passagerer til Kristiansand på en time...

Læs også