Fornyet købelyst efter opjustering

Fremgang i New York sent mandag ansporede tirsdag investorerne til at tage godt for sig af de japanske aktier, som også nød godt af en opjustering fra finanshuset Morgan Stanley.

Nikkei-indekset sluttede 238,28 point højere svarende til en stigning på 2,20 pct. i kursniveauet 10.922, og det lykkedes dermed at bryde 10.900-niveauet for første gang siden 9. juli sidste år.

Morgan Stanley opjusterede mandag anbefalingen på de japanske aktier fra "neutral" til "overvægt" på forventningerne om opsving i den japanske økonomi samt en oprydning blandt de kriseramte bankers dårlige lån. Finanshuset forudser, at det japanske aktiemarked ville kunne tredoble sin værdi inden årets udgang, og det gør de japanske aktier mere attraktive end de amerikanske...

Læs også