Nokia øger forventningerne

Nokia rider med på den seneste tids telebølge og opjusterer forventningerne til tredje kvartals resultat. Man venter nu en indtjening pr. aktie før ekstraordinære poster på op til 0,17 euro mod et tidligere loft på 0,16 euro.

Trods opjusteringen er der ikke udsigt til en bedring i Nokias kriseramte netværksdivision, Nokia Networks, som ventes at komme ud af tredje kvartal med et fald i salget på 15-20 pct. og et resultat af den daglige drift før skat og afskrivninger (EBITDA) tæt på nul.

Det ser lidt lysere ud for mobildivisionen, der oplever stigende salg af telefoner. Til gengæld betyder en svag dollar, at omsætningen i tredje kvartal ventes at ligge på niveau eller svagt under salget på samme tid sidste år...

Læs også