KFX fulgte trist Europa-tendens

De danske aktier havde modvind under onsdagens handel, idet skuffende nyt fra blandt andre DaimlerChrysler samt Texas Instruments lagde pres på den danske og de europæiske børser. KFX sluttede derfor 2,13 point lavere svarende til 0,86 pct., og det sendte det toneangivende indeks ned i kursniveauet 246,82.

Der var ikke lagt op til flotte stigninger onsdag, da minusser på børsen i New York sent tirsdag havde lagt en dæmper på humøret fra morgenstunden. Og det hjalp ikke, da den administrerende direktør for DaimlerChrysler erkendte, at det europæiske bilmarked var stagnerende. En meddelelse, som blev efterfulgt af en skuffelse fra Texas Instruments, som oplyste, at der ikke som ventet var grundlag for en opjustering i prognosen for det indeværende regnskabsår.

Selv om der var udsigt til nye forhandlinger i den amerikanske kongres om forlængelsen af PTC-energipakken, fik det ingen betydning for udviklingen blandt vindmølleaktierne NEG Micon og Vestas Wind System. De genoptagne forhandlinger kan ellers vise sig positive for selskaberne, men det var under onsdagens handel ikke muligt for aktierne at bryde den sivende tendens. Vindmølleaktierne sluttede henholdsvis 6 kr. og 9 kr. lavere i kurserne 88,50 og 126...

Læs også