Inflationen er faldet til 1,7 pct.

På et år er forbrugerpriserne kun steget 1,7 pct. Det er de laveste prisstigninger siden begyndelsen af 1999. Samtidig stiger reallønnen. Inflationen faldt i august fra 1,9 til 1,7 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Stigningerne i forbrugerpriserne er dermed faldet næsten konstant siden marts i år og er nu på det laveste niveau siden begyndelsen af 1999.

De lave prisstigninger giver danskerne øget købekraft, for lønstigningerne er ikke faldet, selv om inflationen er det. Den seneste opgørelse over industriens lønninger i juni viser en årlig stigningstakt på 4 pct. Det er mere end dobbelt så meget som de nuværende prisstigninger...

Læs også